Adrenalin Enduro Steamer Våddragt
Antal stjerner & beskrivelse
1
0
0
0
0
Produktinformation
Produkt mærke:
Adrenalin
Produkt model:
Enduro Steamer
7609
Adrenalin Enduro Steamer Våddragt
Anmeldelser
Average Rating: 5.0 out of 5 (1 votes)
1
0
0
0
0
Hvis det er første gang man prøver en våddragt, så bliver man med sikkerhed i tvivl, om man har købt våddragten i den rigtige størrelse, men jeg har fået fortalt, at den skal sidde så stramt og tæt til huden, at det føles som, at man skal bruge en, der er nummeret større. Hvis man tænker det, så sidder den perfekt! Den skal fungere som et ekstra lag hud.
Denne våddragt sidder virkelig godt, og den er nem at bevæge sig i. Det tager dog lidt tid at vænne sig til, og til at starte med føles den som om, man får frarøvet noget frihed, men alt det glemmer man fuldstændig, når man har haft den på lidt, og når man har det sjovt ude på vandet. Hvis man er meget sensitiv særligt omkring halsen, så kan den godt genere lidt, da den lukker helt tæt ved halsen, så der ikke kommer vand ind den vej fra. (Våddragten er designet til, at der skal en smule vand ind i neopren stoffet over hele kroppen, som vil isolere for varmen fra din hud, og på den måde holde dig varm.) Det, at der er arme og ben i, er meget praktisk, da dette ikke kun sørger for at holde dig varm på arme og ben, men det mindsker også risikoen for at blive solskoldet. Udover det så er den utrolig elastisk, og nem at komme ned i.
Den har en lynlås på ryggen, hvori der sidder en lang snor, som gør det yderst nemt at åbne og lukke for dragten uden at skulle have en anden til at gøre det. Lynlåsen er af god kvalitet, og føles holdbar. Der er desuden en slags knæbeskyttere på knæene, der er med til at mindske risikoen for ømme knæ efter, at man har siddet på knæ på et Supboard for eksempel.
En anden ting som jeg er meget tilfreds med er, at farverne på våddragten er meget flotte i de pink/sorte markeringer, der er på den, og så giver det dig et look, der får våddragten til at se ud, som om den sidder perfekt på kroppen.
Da jeg var ude på vandet kunne jeg virkelig godt mærke at den hjalp! Der er ingen tvivl om, at den klare jobbet! Vandet var omkring 14-15 grader celcius, og jeg frøs overhovedet ikke, da jeg havde den på.