HKM Strigltaske Lilla/Sort
Antal stjerner & beskrivelse
1
0
0
0
0
Produktinformation
Produkt mærke:
HKM
Produkt model:
Strigltaske
7527
Læs anmeldelser af HKM Strigltaske herunder.
Anmeldelser
Average Rating: 5.0 out of 5 (1 votes)
1
0
0
0
0
Jeg har haft denne strigltaske liggende i mange år nu, hvor jeg ikke har brugt den, da jeg har haft en anden. Men nu har jeg taget den i brug, da jeg skulle bruge mere plads til mine strigler.
Denne strigltaske har mange rum, som giver mulighed for at dele sine strigler og redskaber op, så de ikke bare bliver blandet sammen i det store rum. Man kan have både små såvel som store ting i rummene, så hvis man fx har hovolie, en kam, klude, hestesalve, shampoo eller lign. som man gerne vil have med sig, så er disse rum ideelle til sådan noget.
Dog er de små rum på siden af tasken ret svære at rengøre, så man skal vaske hele tasken, hvis man har i sinde at rengøre den i lommerne/rummene på siden (man kan dog godt støvsuge dem). En strigltaske bliver meget hurtigt beskidt og ulækker, når man lægger sine strigler og hovrenser ned i den, så jeg kan kun anbefale, at man både vasker strigler og tasken jævnligt, og eventuelt skolder striglerne i lidt kogende vand, så man får fjernet bakterierne. I forhold til andre strigltasker, som jeg har prøvet, så er denne meget let at støvsuge. Nogle strigltasker har stof som overdække, men dette gør det også meget svært at rengøre, da der er mange steder, som skidt og møg kan sidde.
Tasken har to håndtag og en skulderrem, som er aftagelig og justerbar, og både håndtag og remme bliver hyppigt brugt. Der sidder desuden også fire gummidupper, så undgår man, at tasken skøjter rundt på gulvet, og det sørger samtidig også for, at der ikke er lige så stor risiko for, at der suger vand op nedefra. Bunden er nemlig ikke vandtæt, så hvis man sætter den i en lille vandpyt, så suger det op i hele tasken. Man skal derfor også passe på med at have godbidder (hestebolcher) liggende frit i tasken, da de hurtigt kan blive fugtige. Tasken er ikke så stor, så den er også ret nem at have med sig rundt. Vægten er desuden også ret godt fordelt i den, når man lægger sine strigler osv. op i den, hvilket er meget praktisk, når man har mange ting i den.
Alt i alt er der rigtig mange fordele ved denne lille fine strigtaske fra HKM.