Antal stjerner & beskrivelse
1
0
0
0
0
Produktinformation
Produkt mærke:
Nødradio
Produkt model:
med solcelle og powerbank
7822
Nødradio med solcelle og powerbank på 2000mAh
Anmeldelser
Average Rating: 5.0 out of 5 (1 votes)
1
0
0
0
0
Nødradio med solcelle og powerbank på 2000mAh
Jeg købte denne nødradio i maj måned i 2024 fra Cdon, og jeg er meget tilfreds med mit køb. Den er både billig, og den kan alle de ting, som jeg forventer fra den. Den har en god vægt, og så er den lille og nem at have med rundt. Den har en kraftig lommelygte, som kan lyse langt i mørket. Den har både FM radio og AM radio, hvor man kan justere, hvilken kanal man gerne vil høre på en lille knap på den ene side. Der er flere porte i den, hvoraf den ene er USB-C til at oplade den, så man kan lade den op, når man har strøm i stikkontakten. Den anden port er en USB-A, hvor man kan trække strøm fra den, og dermed oplade sin mobil eller anden enhed, hvis man ikke har strøm i stikkontakten fx hvis krisen rammer. Måden hvorpå man kan oplade batteriet i den er ved enten at lade den ligge i solen, så den kan lade op via solcellepanelet, der er indbygget i den, eller ved hjælp af det håndsving der sidder fastmonteret. Jeg vil så sige, at det godt kan lade sig gøre at oplade den ved håndsving og/eller solcellerne på den, men det tager altså lang tid! Det er også hårdt at sidde og dreje på håndsvinget hele tiden, så jeg vil anbefale at supplere med sol en gang imellem, hvis der altså er sol til stede. Det kræver ret meget tid og energi (fra dig) at lade batteriet op. Men man har selvfølgelig måske ikke så meget andet at lave, hvis krisen rammer, og der ikke er noget strøm nogen steder, så kan man jo lige så godt sidde og dreje lidt på den.
Den har desuden også en fin lille snor, som man kan binde i sin taske eller have rundt om armen. En anden ret cool egenskab er, at den har et SOS nødkald, hvis man holder tænd/sluk knappen inde, så vil den komme med en meget (!) høj lyd, men denne funktion findes ikke på alle radioer, så vær opmærksom på dette, hvis du ønsker denne funktion i din nødradio. Der findes desuden også mange forskellige nødradioer, der har forskellige batterikapaciteter, og også nogle med væsentlig højere batterikapacitet, og som selvfølgelig vil tage længere tid at lade op end denne.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med nødradioen, og den giver mig helt sikkert en følelse af sikkerhed at have den med mig.