Xiaomi Redmi 9C Midnight Grey
Antal stjerner & beskrivelse
0
0
0
1
0
Produktinformation
Produkt mærke:
Xiaomi
Produkt model:
Redmi 9C
7458
Xiaomi Redmi 9C Midnight Grey – Læs anmeldelser herunder
Anmeldelser
Average Rating: 2.0 out of 5 (1 votes)
0
0
0
1
0
Jeg købte denne mobil på tilbud på Proshop til 1000 kr. så den er egentlig fin nok til denne pris, men jeg havde nu forventet mere af den. Eftersom jeg i forvejen har andre produkter af Xiaomi, som jeg er meget tilfreds med, så håbede jeg også på mere fra dem.
Når jeg køber en ny mobil, så har jeg meget fokus på om kameraet er godt, om skærmen har høj grafik, hvor meget hukommelse/plads der er på den og om dens processor er god nok. Alt andet nedprioriteres.
Kameraet er ikke det bedste, og den kan ikke tage billeder med dybde, og så er den meget langsom til at fokusere. Jeg har snart haft den i et par år nu, men den er blevet meget langsom med tiden. Det kan godt tage den op til 30 sekunder at “gøre kameraet klar”, så man kan tage et billede, og dette duer bare ikke, hvis man hurtigt skal tage et billede af en fugl eller et egern. Hele systemet operere generelt meget langsomt, men sådan var den ikke i starten. Desuden så har kameraet også meget svært ved at fokusere på en genstand og indstille lysstyrken rigtigt automatisk. Jeg blev også meget chokeret første gang jeg skulle tage et billede med den, for det lignede, at billede stod uskarpt, men da jeg så tog billede, stod det skarpt, og sådan har det gjort lige siden. Jeg har vænnet mig til det, men det er irriterende, at man ikke kan regne med det man ser.
Jeg synes dog, at grafikken på skærmen er udmærket, og det er en fornuftig skærm at se film eller spille spil på. Fingeraftrykslæseren sidder bagpå mobilen, og den virker også som den skal. Højttaleren er også udmærket, men der kommer dog lidt støj, hvis man skruer helt op for lyden. Alle de basale ting virker på denne mobil, men hvis man leder efter noget mere avanceret teknologi, så skal man vælge en anden mobil.
Umiddelbart vil jeg ikke købe en Xiaomi mobil igen. Jeg vælger hellere et andet mærke næste gang.